Aktivitetstilbud for børnehaver

Cykel teknisk forløb – fra en time til en hel dag med cykelfokus for et eller flere alderstrin

Tidlig indsats er dobbelt indsats

Tidlig indsats er dobbelt indsats, har altid været et kendt begreb. Når det kommer til cykling, gælder det især to faktorer. Dels er det bedst at få de gode vaner med fra starten, så man ikke skal til at lære det på en ny måde senere hen. Samtidig er det lettest at træne specifikke motoriske kompetencer, når børnene har en alder hvor den slags træning erhverves hurtigere og er en del af deres naturlige drivkraft.

For små børn kræver motorisk træning en god fornemmelse for timing og aktivitetsudvikling. De skal have udfordringer der passer lige ind, der hvor de er klar til at lære nyt – lyst og evner. Desuden kræver det et blik for organisering og afvikling, så de vilde ikke tager lysten fra de milde, og at aktiviteterne får lov til at træne netop de basale kompetencer, der skal være fundamentet til at gøre dem til sikre og aktive cyklister senere.

At undervise børnehavebørn i cykling kommer ikke naturligt for de fleste, og derfor var det naturligt for os at producere et vejledningsmateriale til børnehaverne.
Med støtte fra Sundhedsstyrelsen kan vi nu tilbyde både en pixi-udgave til at tage med ud, og en noget større grundig indføring i vores erfaring og viden på området. Begge udgaver er en kombination af pædagogik og øvelser Se vores vejledningsmateriale.

Klassiske forløb og tilbud

  • Børnehaver:
    • Inspirationsdag for områdets børnehaver. Vi har nogle baner med, der kan ændres efter behov, og vil sørge for at aktiviteterne kan afvikles løbende. Der vil være plads til omkring 10-15 aktive, men der er en løbende udskiftning, hvor de er aktive mellem 5 og 15 minutter. Kapaciteten ligger på optimalt på 60 børn i timen, med plads til perioder hvor der er flere.
    • Inspirationsdag i e’n børnehave, dels med aktiviteter for børnene, men også som inspiration til pædagogerne som oplever hvordan aktiviteter kan igangsættes og hvordan børnehavens område kan udnyttes bedst muligt.
  • Cykelevent:
    Det kan være i forbindelse med et undervisningsforløb, som afslutning på en kampagne, ved åbning af nye faciliteter eller blot fordi man har en festlig anledning.

Vil du vide mere?

Kontakt os for mere information eller for bestilling af aktiviteter

Ring til os
Mail