Voksne cyklister

Vi laver cykeltræning med voksne, der skal lære at cykle for første gang. Med cykelkompetencerne følger en øget transportfrihed, som sikrer større glæde og mobilitet i privatlivet såvel som på arbejdet.

Når voksne skal lære eller genlære cyklingens kunst, er de typisk lidt mere tilbageholdende i deres tilgang, fordi de er nervøse for at falde.

Sådan gør vi

Voksne har det godt med trinvis progression og fokus på konkret læring. Så kan de se, at de bliver dygtigere, og det er en stærk motivation. Under træningen er der plads til pauser og hygge  – både af hensyn til kroppen og for at skabe et forpligtende fællesskab.

Vi arbejder altid med en lokal samarbejdspartner, for det er en indsats, der kræver tålmodighed og nærvær. Et af vores særlige fokusområder er at klæde de lokale instruktører på, så de selv kan varetage opgaven, når vi ikke er der.

Projektet er støttet af Sundhedsstyrelsen.

Eksempler

  • Kokkedal Kommune

    I samarbejde med boligselskabet Vivo laver vi hvert år cykeltræning for en gruppe kvinder, hvoraf en del har behov for bedre cykelkompetencer i forbindelse med deres arbejde som Social- og sundhedsassistenter.

  • Silkeborg Kommune

    Vi har lavet cykelaktiviteter i et boligområde i Silkeborg. Vi stod for indsatsen med det første hold, hvorefter instruktøren fra den lokale helhedsplan overtog mere og mere, og nu løfter opgaven selv.

  • Aalborg Kommune

    Vi laver cykeltræning i et boligområde med en gruppe frivillige fra Dansk Flygtningehjælp. Vores opgave er dels at være konsulent på organiseringen og at uddanne instruktørerne, som varetager undervisningen.

  • Aarhus Kommune

    Vi har lavet cykelaktiviteter med kvinder fra et boligområde i Aarhus. Initiativet kom fra en gruppe kvinder i boligområdet, der efterfølgende har fortsat aktiviteterne selv med nye deltagere.

Vil du vide mere?

Kontakt os for mere information eller for bestilling af aktiviteter.

Samarbejdspartnere og bidragsydere