Cykling i børnehaver

Vi tilbyder cykelaktiviteter til børnehaver, som sikrer, at børnene kommer trygt i sadlen og får gode cykelvaner fra start.

At lære at cykle er en stor milepæl for børn. Ud over at være sjovt, giver cykling også en følelse af frihed og uafhængighed. Cyklen åbner op for nye eventyr og er en færdighed, der for de fleste holder hele livet. Forskning viser, at børn, der tidligt oplever glæden ved at cykle, ofte fortsætter med det som voksne – og så er det samtidig godt for både sundheden og miljøet.

For små børn kræver motorisk træning en god fornemmelse for timing og aktivitetsudvikling. Desuden kræver det et blik for organisering og afvikling, så børnene får lov til at træne netop de basale kompetencer, der skal være fundamentet til at gøre dem til sikre og aktive cyklister senere.

Sådan gør vi

Vores instruktører står for alt. Pædagogerne skal blot informere forældrene om, at vi kommer på besøg.

Det får I:
– to gange cykeltræning med vores instruktører.
– et hæfte med inspiration til cykeltræning i børnehaver.
– en taske med redskaber, så I selv kan fortsætte cykelaktiviteterne.
– vi har udstyr og ekstra cykler med, hvis børnene ikke har.
– vi giver inspiration til pædagogerne, som oplever, hvordan aktiviteter kan igangsættes og hvordan området kan udnyttes til cykelaktiviteter.

Projektet er støttet af Nordea-fonden.

I videoen laver vi cykelaktiviteter med børnene fra børnehaven Løkkebo i Vallensbæk.

Eksempler

  • Lejre Kommune

    Vi laver cykelaktiviteter i børnehaverne med de yngste først og de ældste derefter.

  • Vallensbæk Kommune

    Vi laver cykelaktiviteter i børnehaver i kommunen. Vi har fokus på at gøre børnene tryggere på cykel, men også på at give pædagogerne idéer til deres ugentlige cykeltræning med børnene.

  • Herning Kommune

    Vi laver cykelteknisk træning til pædagogerne med fokus på, hvordan man som institution kan udforske lokalområdet med børnegruppen på cykel.

  • Tårnby Kommune

    I samarbejde med Legepatruljen i kommunen laver vi sommerferiecykling med udvalgte børnehaver.

Cykelaktiviteter i børneinstitutioner

I folderen kan du finde et væld af gode cykelaktiviteter til børn i børnehavealderen.

Læs folderen

Lær dit barn at cykle

I hæftet kan forældre få tips og tricks til at lære børn at cykle.

Download

Vil du vide mere?

Kontakt os for mere information eller for bestilling af aktiviteter.

Samarbejdspartnere og bidragsydere