Elcykling

Elcyklen gør det lettere at cykle mere, end man normalt kan, men elcyklen er også anderledes end den almindelige cykel. Med øvelse, viden og gode fif kan man få lige netop det ud af elcyklen, man har brug for.

Når vi når en alder, hvor vi ikke længere har ”så gode ben” på cykelturene, er der flere, der skifter cyklen ud med en elcykel. Desværre viser uheldsstatistikken, at elcyklen ikke bare er en cykel som alle andre. De 55-64-årige er de mest ramte, når det kommer til elcykeluheld, og de står for 25 procent af alle tilfældene. Vi ved heldigvis, at med den rette træning og nye rutiner kommer oplevelsen af sikkerhed, og med den tryghed kan elcyklen blive et redskab til større sundhed og transportfrihed.

Sådan gør vi

Det er nødvendigt med nye rutiner og forståelse for vægtplacering, håndtering, opmærksomhed og signalering, når man udskifter en cykel med en elcykel. Denne træning laver vi sammen med deltagerne i hyggelige rammer, hvor der både er plads til samtale og refleksion.

Projektet er støttet af Vejdirektoratets Cykelpulje.

Guide til nybegyndere

Download guiden

Guide til erfarne elcyklister

Download guide

Eksempler

  • Varde Kommune

    Som en del af DGI’s koncept ’Idræt om dagen’ lavede vi elcykeltræning for seniorerne over tre uger.

  • Sønderborg Kommune

    Sammen med kommunen og Sundhedshuset inviterede vi borgere på + 60 år til at prøve en elcykel og få tips til, hvordan de blev mere sikre på cyklen.

  • Vejle Kommune og Gigtforeningens lokalafdeling

    Sammen med Giftforeningen inviterede vi ældre borgere på et introduktionskursus og et fortsætterkursus i elcykling.

  • Gentofte Kommune

    Gentofte Kommune har hvert år en uge med senioraktiviteter af forskellig art. Vi har en introduktionsworkshop til elcykling og en workshop for de mere erfarne seniorer.

Videoguides

Herunder kan du se fire videoer, vi har lavet som en hjælp til dig, der er ny på elcyklen.

I videoen deler vi råd til, hvordan du kan håndtere din elcykel.

I videoen deler vi råd til, hvordan du starter og stopper sikkert på din elcykel.

I videoen deler vi sikkerhedsråd, du kan bruge, når du skal ud i trafikken på din elcykel.

I videoen deler vi  råd til, hvordan du kan vælge den elcykel, der passer til dine behov.

Vil du vide mere?

Kontakt os for mere information eller for bestilling af aktiviteter.

Samarbejdspartnere og bidragsydere