Til voksne cyklister
Når vilkårene ændrer sig, er det vigtigt, at man tilpasser sig. Man kan blive ved med at cykle med glæde og tryghed, hvis man lærer at bruge kroppen, hovedet og cyklen på nye måder. Og nogen skal sågar lære cyklen at kende for første gang.
Når voksne skal lære eller genlære cyklingens kunst, er det på mange måder som at lære børn at cykle. Den store forskel er naturligvis, at motorisk indlæring kan ligge langt tilbage i tiden, og at voksne typisk er lidt mere tilbageholdende i deres tilgang, fordi de er nervøse for at falde.
Sådan gør vi
Voksne har det godt med trinvis progression og fokus på konkret læring. Så kan de se, at de bliver dygtigere, og det er en stærk motivation. Under træningen er der plads til pauser og hygge – både af hensyn til kroppen og for at skabe et forpligtende fællesskab.
Vi arbejder altid med en lokal samarbejdspartner, for det er en indsats, der kræver tålmodighed og nærvær. Et af vores særlige fokusområder er at klæde de lokale instruktører på, så de selv kan varetage opgaven, når vi ikke er der.
Projektet er støttet af Sundhedsstyrelsen.
Eksempler
-
Kokkedal Kommune
I samarbejde med boligselskabet Vivo laver vi hvert år cykeltræning for en gruppe kvinder, hvoraf en del har behov for bedre cykelkompetencer i forbindelse med deres arbejde som Social- og sundhedsassistenter.
-
Silkeborg Kommune
Vi har lavet cykelaktiviteter i et boligområde i Silkeborg. Vi stod for indsatsen med det første hold, hvorefter instruktøren fra den lokale helhedsplan overtog mere og mere, og nu løfter opgaven selv.
-
Aalborg Kommune
Vi laver cykeltræning i et boligområde med en gruppe frivillige fra Dansk Flygtningehjælp. Vores opgave er dels at være konsulent på organiseringen og at uddanne instruktørerne, som varetager undervisningen.
-
Aarhus Kommune
Vi har lavet cykelaktiviteter med kvinder fra et boligområde i Aarhus. Initiativet kom fra en gruppe kvinder i boligområdet, der efterfølgende har fortsat aktiviteterne selv med nye deltagere.
Vil du vide mere?
Kontakt os for mere information eller for bestilling af aktiviteter.