Anbefalinger

Tusind tak for to fantastiske dage på Gentofte Skole! Det var en ren succes og både elever og lærere var meget glade og tilfredse. Et virkelig godt koncept, I har udviklet.

Anne, lærer på Gentofte Skole

”Jeg vil virkelig anbefale alle børnehaver at takke ja til tilbuddet om at få besøg fra Dansk Skolecykling. Som pædagoger får vi gode øvelser til at træne børnenes cykelfærdigheder og børnene har en fest. Via cyklingen kommer vi ud i naturen og har fokus på sprog, kultur og bevægelse. Og så får vi et fælles tredje, som vi kan bygge videre på uden for cykelbanen. Vi maler akvarelbilleder af cykler og vi læser cykelhistorier. Cyklingen bliver et socialt samlingspunkt. Jeg kan ikke komme i tanke om noget, der er mere vigtigt.”

Hanne Assing, pædagog i Børnehuset Skovstjernen i Rudersdal

Det var så lærerigt og sjovt med Dansk Skolecykling. Elever, der ofte er kede af at gå i skole, synes, det har været den bedste dag. Alle har haft succes. Det må meget gerne blive et fast tiltag.

Marta, lærer på Slangerup Skole

At få flere børn til at cykle i skole er et stort fokus i Gentofte Kommune både i forhold til sundhed, trafiksikkerhed og grøn mobilitet. Vi har derfor indgået et samarbejde med Dansk Skolecykling om at udfolde cykelforløb på vores skoler. Vi oplever, at instruktørerne i Dansk Skolecykling er super dygtige til at involvere og motivere eleverne i de cykeltekniske øvelser og at holde elevernes fokus og koncentration. Vi kan kun anbefale Dansk Skolecykling.

Sylvia Baptista, trafikmedarbejder i Gentofte Kommune

Mine kollegaer har helt spontant udtrykt stor begejstring for tredjeklassernes cyklistprøve. Vi vil meget gerne gøre denne måde permanent. Der var fuldstændig styr på både børn, cykler og opgaver. Cyklistprøven var lavet på en sådan måde, at alle følte de skulle yde, men så alle bestod. På Ådalens Skole er vi fans!

Lærer, Ådalens Skole i Frederikssund Kommune

I Frederikssund Kommune har vi i september 2020 gennemført et forløb om cykling med alle kommunens tredjeklasser. Dansk Skolecykling har stået for cykeltræningen og den afsluttende cykelprøve. Det har været en kæmpe fornøjelse at have hjælp fra Dansk Skolecykling. De lavede masser af øvelser på cykel med eleverne, og både elever og lærere fik utrolig meget ud af det, fordi det hele var så gennemtænkt og pædagogikken helt i top. Eleverne gjorde fremskridt med deres cykelfærdigheder i løbet af de tre timer, som cykeltræningen varede. Og alle havde det virkelig sjovt. Vi giver de varmeste anbefalinger af Dansk Skolecykling fra skolerne og Vej og Trafik i Frederikssund Kommune.

Sofie Caspersen, vejingeniør hos Vej og Trafik i Frederikssund Kommune

Samarbejdet mellem Herning Kommune og Dansk Skolecykling startede kort efter projektstart på ”Herning Cykler”. Siden da har vi haft et fantastisk samarbejde med Michael Bremer, der altid er klar med sparring, teknik og nytænkning. Af projekter kan nævnes hjælp til indkøb og sammensætning af cykelgrej til cykelleg, bygning af cykelbane, hjælp til diverse cykelevents. På hjemmesiden Herningcykler.dk beskriver vi løbende vores store cykelprojekter, med både tekst og billeder/film. Her fremgår det tydeligt, at Dansk Skolecykling har stor part i rigtig meget af Herning kommunes arbejde med cykelfremme.

Hanne Thomsen-Mühlbrand, Trafiksikkerhed og cykelfremme i Herning Kommune

De to herrer, der kom ud, var super kompetente. De havde lavet et virkeligt godt program. De var også pædagogiske i deres tilgang til børnene, så alt i alt synes jeg, det var en rigtig god oplevelse med cykelprøven for tredje årgang.

Lærer, Trekløverskolen i Frederikssund Kommune

Vi havde “Den lille cyklistprøve” med Michael Bremer, og det var så godt – det skal vi igen næste år! Eleverne lærte så meget og de var så glade for det.

Lærer, Fjordlandsskolen i Skibby Kommune

Samarbejdspartnere og bidragsydere