Cykellegepladsen i Aarhus er en stor succes
På havnen i Aarhus har kommunen og Dansk Skolecykling skabt et vaskeægte solstråleprojekt. På kort tid er den nye cykellegeplads blevet et samlingspunkt for både institutioner, skoler og familier. Der har været stor velvilje omkring projektet fra alle parter, og nu er håbet, at konceptet udbreder sig til andre kommuner.
Da to medarbejdere hos “Teknik og Miljø” i Aarhus Kommune øjnede chancen for at lave en cykellegeplads på Molslinjens forladte havneareal, var der ikke langt fra tanke til handling for afdelingsleder Morten Skou Nicolaisen.
”I mange år havde vi skelet til cykellegepladsen i Fælledparken i København. Vi vidste ikke, om det var det, vi kunne få i Aarhus, og der var ingen garanti for, at det blev en succes, men vi tog chancen”, fortæller Morten.
Det betonklædte havneareal lå øde hen, og derfor skulle der tænkes kreativt for at omdanne området til en inspirerende cykellegeplads for byens børn. Kommunen kontaktede Dansk Skolecykling, som havde den nødvendige ekspertise.
”Vi kunne sikkert godt have designet noget selv, men det gav mening at få nogle fagfolk på, der vidste, hvad man har brug for, når man vil undervise børn,” fortæller Morten.
Det er Michael Bremer fra Dansk Skolecykling, der har designet cykellegepladsen. Som cykelinstruktør ved han, hvilke elementer, der skal være til stede på en cykellegeplads for at udvikle børnenes cykelfærdigheder på forskellige niveauer.
”Vi ved, at oplevelsen og læringen går hånd i hånd. Der skal være noget, som fanger øjet, og som motiverer børnene til at cykle, for cykler de, så bliver de også bedre til det,” fortæller Michael.
Bemandingen er afgørende
For Aarhus Kommune handlede det i første omgang om at give familierne et sted at lege på cyklen, men efter kort tid besluttede de sig for, at de gerne ville have cykellegepladsen bemandet af Dansk Skolecykling, ligesom der skulle være cykler til rådighed, så logistikken ikke spændte ben for, at børnehaver og skoler kunne benytte sig af tilbuddet.
”Bemandingen er en meget stor del af årsagen til cykellegepladsens succes, og det er noget, vi gladelig entrerer med, for det er ikke undervisningskompetencer af den type, vi ligger inde med i forvaltningerne,” fortæller Morten.
Ifølge Morten er instruktørernes tilgang til børnene årsagen til, at skoler og børnehaver bliver ved med at vende tilbage.
”Instruktørerne fra Dansk Skolecykling har evnen til at se, hvor der skal sættes ind for at udvikle det enkelte barns cykelfærdigheder. De møder børnene, hvor de er, og det skaber en glæde hos børnene og en vilje til at komme igen.”
”Dansk Skolecykling sørger for, at det ikke er leg bare for legens skyld, men leg, som har et læringssigte. Når børnene cykler ivrigt rundt på banen for at finde tal eller bogstaver, så ved de ikke, at de egentlig er i gang med at lære at holde balancen og undgå at køre ind i kammeraterne.
For Michael Bremer er det afgørende, at kompetencerne og færdighederne bliver leget ind.
”På legepladsen skal der være mulighed for at træne kompetencer, som er svære at træne i en trafikal sammenhæng. Det handler ikke om at træne trafikregler og vejskilte, men om at træne færdsel og de uskrevne regler, der er i trafikken. Vi har stor erfaring med at lege læringen ind. For børnehaverne handler legen om at holde sig i højre side, mens den for skolerne handler om vigepligt og at tage hensyn til andre. Vi tilpasser altid niveauet til børnene”.
Rammerne er afgørende for motivationen
I mange kommuner er det ofte skolernes cyklistprøver, der er i fokus, men ifølge Michael Bremer må prøverne ikke stå alene, for det er selve træningen, der giver børnene rutinen. Her spiller rammen for cyklingen en afgørende rolle.
”Med en cyklistprøve kan vi måske få børnene til at køre en rute fire gange, men hvis vi skaber en cykellegeplads, så kan vi få dem til at køre den samme bane 100 gange. Det at de kommer ind i en ramme, der motiverer dem til at træne i timevis, gør at de får langt større rutine, og det er det allervigtigste,” fortæller han og fortsætter.
”Som forældre tænker vi typisk på, hvad vores børn skal kunne for at cykle. Vi tænker ikke over, hvad vi skal gøre for, at det er sjovt for dem at cykle. Når børnene cykler med deres forældre, kan de holde fokus i 10 minutter, men når vi skaber en sjov og lærende ramme for dem, så kan de blive ved.”
Andre kommuner
Morten håber på, at cykellegepladsen i Aarhus kan være med til at inspirere andre kommuner til at gå samme vej. Han understreger, at det naturligvis er forskelligt fra kommune til kommune, hvilke behov man har, hvilke udearealer, der er til rådighed, og hvor risikovillig man er til at prøve nye initiativer af, men i Aarhus Kommune har de gode erfaringer med at se muligheder frem for forhindringer.
”I vores afdeling har vi et mantra om, at hvis vi har en god idé, så prøver vi det af, og bliver det en succes som det er tilfældet med cykellegepladsen, så pumper vi gerne mere luft i dækkene. Der har være en stor velvilje hele vejen rundt fra alle parter for at få cykeløen til at lykkes. Da vi manglede toiletfaciliteter og strøm på havnen, så skulle vi ikke mange møder hen, før det var løst med bidrag fra andre dele af organisationen, der kunne låne os nogle faciliteter. Vi ville lykkes med det her projekt, og så fandt vi ud af at flytte de sten, der opstod undervejs. Vores bottom up-tilgang har vist sig at virke,” fortæller han.
Den pragmatiske tilgang har også virket godt i andre kommuner, hvor Dansk Skolecykling har hjulpet med at skabe cykellegepladser.
”I en mindre kommune havde de behov for at træne en udfordrende trafikal situation med børnene, så vi lavede en midlertidig cykelbane med kalkspray, hvor børnene kunne træne i en måned. På den måde kan man let starte super simpelt, og vil man have mere, så får man mere. Man behøver ikke at finde en hulens masse penge for at prøve det af,” fortæller Michael.
Aarhusianerne har taget banen til sig
For både Aarhus Kommune og Dansk Skolecykling har det været fascinerende at se det succesfulde resultat af samarbejdet. Morten fortæller:
”Jeg har været der flere gange med mine egne børn og selvfølgelig også for at se børnehaver og skoler på banen. Hver gang bliver jeg imponeret over, hvor meget man kan få ud af en relativt begrænset økonomisk investering. Vi har via daginstitutioner og skoler haft tusindvis af børn på cykelbanen allerede. Og så er der alle dem, der kommer udenfor banens officielle åbningstid. Dem har vi ikke tal på, men selv når der ikke er undervisning og mulighed for at leje cykler, bliver den brugt rigtig meget.”
For Michael er det rørende at opleve, hvordan aarhusianerne har taget cykellegepladsen til sig.
”En dag talte jeg med en bedstemor, der boede med udsigt til cykellegepladsen. Når hun havde børnebørnene til overnatning, kiggede de altid ud af vinduet som det første om morgenen for at se, om der var bemanding, og hvis der var det, så vidste de, at de skulle derned og lege.”
I weekenderne mødes familierne på cykelbanen, hvor forældrene hygger sig sammen, mens børnene cykler og leger.
”Der er altid vinflasker i skraldespandene efter weekenden. En dag fandt jeg også et østersfad. Så snart man laver rum til at mennesker kan mødes og sætter et toilet op, så bliver det en magnet. Før var det et kajanlæg, hvor folk bare gik igennem og læssede skrald af, men nu er er det et sted, folk mødes. Nogen gange skal der ikke så meget til.”
Han fortsætter:
”En dag havde jeg en skoleklasse forbi, hvor der var en lille dreng, der ikke kunne cykle, men det fik han lært i løbet af træningen. Senere samme dag dukkede han op med sin far, for drengen havde fortalt, at han havde lært at cykle, og nu skulle de ned og træne sammen. På den måde forplanter det gode initiativ sig. Det er sådan noget, der gør, at det er fedt.
Foto: Sommerbillederne er taget af Niels Åge Skovbo til Urban Sports Festival 2024. Dronebillederne er taget af Teknik og Miljø i Aarhus Kommune.
Finansiering
Finansieringen af cykellegepladser kan foregå i et samarbejde mellem forvaltningerne i kommunen eller hos den enkelte forvaltning. I nogle kommuner er der puljer til klima, grøn mobilitet, trafiksikkerhed og sundhed. Cykellegepladsen i Aarhus er finansieret af klimamidler. I øjeblikket overvejer Aarhus Kommune at teste om banen kan bruges til andre målgrupper, for eksempel gennem at tilbyde introkurser i brug af elcykel.
Vil du vide mere?
Kontakt os for mere information eller for bestilling af aktiviteter.