Referencer

“At få flere børn til at cykle i skole er et stort fokus i Gentofte Kommune både i forhold til sundhed, trafiksikkerhed og grøn mobilitet. Vi har derfor indgået et samarbejde med Dansk Skolecykling om at udfolde cykelforløb på vores skoler. Vi oplever, at instruktørerne i Dansk Skolecykling er super dygtige til at involvere og motivere eleverne i de cykeltekniske øvelser og at holde elevernes fokus og koncentration. Vi kan kun anbefale Dansk Skolecykling.”

Sylvia Baptista
Trafikmedarbejder
Gentofte Kommune

“I Frederikssund Kommune har vi i september 2020 gennemført et forløb om cykling med alle kommunens 3. klasser. Forløbet har bestået af undervisning med brug af Rådet for Sikker Trafiks materiale På cykeltur med Albert og Rose, cykeltræning og den lille cyklistprøve. Dansk Skolecykling har stået for cykeltræningen og den afsluttende cykelprøve. Det har været en kæmpe fornøjelse at have hjælp fra Dansk Skolecykling. De lavede masser af øvelser på cykel med eleverne, og både elever og lærere fik utrolig meget ud af det, fordi det hele var så gennemtænkt og pædagogikken helt i top. Eleverne gjorde fremskridt med deres cykelfærdigheder i løbet af de tre timer, som cykeltræningen varede. Og alle havde det virkelig sjovt. Vi giver de varmeste anbefalinger af Dansk Skolecykling fra skolerne og Vej og Trafik i Frederikssund Kommune.”

Sofie Caspersen, vejingeniør
Vej og Trafik
Frederikssund Kommune

“Samarbejdet mellem Herning Kommune og Dansk Skolecykling startede kort efter projektstart på ”Herning Cykler”. Siden da har vi haft et fantastisk samarbejde med Michael Bremer, der altid er klar med sparring, teknik og nytænkning. Af projekter kan nævnes hjælp til indkøb og sammensætning af cykelgrej til cykelleg, bygning af cykelbane, hjælp til diverse cykelevents. På hjemmesiden Herningcykler.dk beskriver vi løbende vores store cykelprojekter, med både tekst og billeder/film. Her fremgår det tydeligt at Dansk Skolecykling har stor part i rigtig meget af Herning kommunes arbejde med cykelfremme.”

Hanne Thomsen-Mühlbrand
Trafiksikkerhed og cykelfremme
Herning Kommune

“Tusind tak for to fantastiske dage på Gentofte Skole! Det var en ren succes og både elever og lærere var meget glade og tilfredse. Et virkelig godt koncept, I har udviklet.”

Anne
lærer Gentofte Skole

“Stor succes, så lærerigt og sjovt med Dansk Skolecykling. Elever, der ofte er kede af at gå i skole, synes det har været den bedste dag. Alle har haft succes. Det må meget gerne blive et fast tiltag. Også fint med undervisningsmaterialet” med Albert og Rose.

Marta
lærer på Slangerup Skole

“Mine kollegaer har helt spontant udtrykt stor begejstring for 3. klassernes cyklistprøve. Vi vil meget gerne gøre denne måde permanent. Der var fuldstændig styr på både børn, cykler og opgaver. Cyklistprøven var lavet på en sådan måde, at alle følte de skulle yde, men så alle bestod. På Ådalens Skole er vi fan!”

Lærer på Ådalens Skole

“De to herrer der kom ud, var super kompetente. De havde lavet et virkeligt godt program, og det var også virkeligt corona-venligt. De var også ret pædagogiske i deres tilgang til børnene, så alt i alt synes jeg, det var en rigtig god oplevelse med cykelprøven for 3. årgang.”

Lærer på Trekløverskolen

“Vi havde Den lille cyklistprøve med Michael, og det var så godt – det skal vi igen næste år!
Eleverne lærte så meget og de var så glad efor det.”

Lærer på Fjordlandsskolen